Pressemeddelelse
Produktsikkerhedstilbagekaldelse af ét vinterdæk i Danmark
- Tilbagekaldelsen vedrører ét enkelt VikingContact 7-dæk, der er solgt gennem eftermarkedet
- Afvigelsen blev opdaget under Continentals strenge kvalitetskontrol
- Continental vil erstatte det ene berørte dæk uden beregning
Hannover, Tyskland, august 5, 2025 – Continental søger ét enkelt VikingContact 7 vinterdæk, som er blevet solgt gennem virksomhedens eftermarked eller stadig befinder sig på lager hos en dækleverandør. Dækket kan tabe luft pludseligt, hvilket kan påvirke kørestabiliteten negativt. Afvigelsen blev opdaget under Continentals strenge kvalitetskontrol. Virksomheden har iværksat en sikkerhedstilbagekaldelse for at eliminere enhver potentiel fare for bilister og andre trafikanter. Det enkelte berørte dæk vil blive erstattet uden beregning. Dækket kan identificeres via DOT-nummeret, en række bogstaver og tal, der findes på dækkets sidevæg.
Continental har underrettet de relevante nationale myndigheder og er i tæt kontakt med sine kunder og forhandlere for at organisere og gennemføre sikkerhedstilbagekaldesen. For mere information, herunder vejledning i hvordan man identificerer det berørte dæk via DOT-serienummer samt lokal kontaktinformation, klik her.
Det pågældende dæk er en del af en sikkerhedstilbagekaldelse, som Continental lancerede i Finland og Sverige i maj 2025.
Disse data kan bruges til at identificere dæk fra eftermarkedet, der er omfattet af sikkerhedstilbagekaldelsen:
- Dækmodel: VikingContact 7
- Størrelse: 155/70 R19 88T XL
- DOT-nummer: CP 95CR95 4424
