# Køresituationer

Kørsel i sne

Køretips til vinterføre

Den korte version: Sådan kører man i vinterføre

  • Kør langsomt og forsigtigt, også når du bremser, styrer, accelererer og skifter gear
  • Accelerer forsigtigt i lavt gear, og skift til et højere gear så snart som muligt
  • Hold større afstand til bilen foran
  • Hvis bilen begynder at glide, skal du forsøge at bevare roen. Styr forsigtigt. Hold fast om rattet, og lad være med at bremse
  • Tænd forlygterne. Hvis sigtbarheden falder til under 100 m, skal du tænde tågelygterne. Men husk at slukke igen, når sigtbarheden bliver bedre

Vinterføre kan give mange udfordringer for bilister. Frost, dårlig sigtbarhed og glatte veje er forbundet med stor risiko for at miste kontrollen over bilen og for ulykker.

Så når det bliver snevejr, skal man tage de nødvendige forholdsregler for sig selv og bilen. Det vil også hjælpe at køre forsigtigt for at undgå vanskelige situationer. Her får du nogle tips om kørsel i sne.

Car with icicles

Sæt vinterdæk på

Først det vigtigste - dækkene! Du bør regelmæssigt tjekke slidbanen for at se, om den er slidt. Husk at mængden af mønsterdybde, mønsterdesign og gummiblandingen i dit dæk afgør hvor sikkert du kan køre i våde og snedækkede konditioner. På en våd- eller snedækket vej vil bilens bremseevner forværres med lavere dækmønster. På våde veje er der større chance for at aquaplane ved laverer dækmønster. 

Derfor skal du husk at kontrollere dit dækmønster løbende, reducer fart på våde- og snedækkede veje og overvej at udskifte dine dæk i god tid. Det vil også forbedre bilens manøvredygtighed og brændstofudnyttelse, hvis dæktrykket er korrekt.

Du bør overveje, om bilen skal have vinterdæk eller helårsdæk. De har specielle dækmønstre, der giver bedre træk i sne og på is, og de er fremstillet af specielle gummiblandinger, der stadig er bløde i koldt, vådt vejr. Se efter dæk med symbolet (3PMSF) tre bjergtoppe og et snefnug på sidevæggen.

Working together

Før du kører

  • Før du tager af sted, bør du studere ruten og sætte tid nok af til at nå destinationen. Tjek lokale vejrudsigter og trafikmeldinger, så du kan indregne eventuelle forsinkelser. Planlæg ruten, så du kører på de store veje, for de er formentlig sneryddet og grusede
  • Fjern al sne fra vinduer, spejle, lygter og tag, før du kører. Det er farligt at køre med sne på bilen og kan også være ulovligt. Sne kan blive blæst af bilen og hindre andre bilisters udsyn
  • Fyld spinklersystemet med sprinklervæske beregnet til koldt vejr, så det ikke fryser på vinduet. Dug skal også fjernes fra indersiden af forruden. Det er ulovligt at køre uden fuldt udsyn gennem alle vinduer på bilen
  • Det er en god ide at have en fuld tank, så besøg den nærmeste tankstation, før du for alvor starter på turen
  • Sørg for at have et par gode solbriller, som kan beskytte mod tilbageskin fra solen på sneen. Og sørg for, at mobilen er helt opladet, og hav nummeret på et vejhjælpsfirma parat, så du hurtigt kan tilkalde hjælp
  • Hav et nødforråd af mad, drikkevarer, en lommelygte og ekstra tøj parat i bagagerummet, hvis bilen går i stykker. Det er også en god ide at have en sikkerhedsvest, en advarselstrekant og lidt førstehjælpsudstyr med
  • Når du er parat til afgang, skal du sørge for at tage gode, tørre sko på. Undgå at få sne med ind i bilen. Der vil opstå vandpytter, når det smelter, og pedalerne bliver glatte
A car on a snow-covered road

Sådan kører man på sne og is

Først og fremmest skal alle former for kontrol af bilen - bremser, styring, acceleration og gearskift - anvendes i roligt tempo.

  • Speed forsigtigt op i lavt gear, og skift til et højere gear så snart som muligt. Hold farten nede, hold øje med fareelementer, og sørg for, at der er tid til at bremse og styre. Brug andet gear i stedet for første for at reducere risikoen for hjulspin
  • Hold større afstand til bilen foran, især i vådt føre og på sne- og isdækkede veje. Afstanden må gerne være 10 gange så stor som normalt anbefalet
  • Når du skal køre opad i bakket terræn, skal du holde god afstand til bilen foran, så du kan holde en konstant fart uden gearskift og acceleration
  • Kør ned ad bakker i lavt gear, og forsøg at undgå at bremse, medmindre det er helt nødvendigt. Og igen - sørg for, at der er god afstand til bilen foran
  • Skift gear og lad motoren bremse bilen, men hvis du skal bremse, så gør det forsigtigt
  • Når et sving nærmer sig, skal du begynde at bremse, før du drejer rattet. Hvis bilen mister vejgreb, skal du ikke gå i panik. Løft foden fra speederen, og sørg for, at hjulene peger i den retning, du kører
  • Hvis bilen begynder at glide, skal du forsøge at bevare roen. Styr forsigtigt. Hvis bilens bagende glider mod venstre, skal du styre til venstre. Hold hele tiden fast på rattet, og lad være med at bremse
  • Når du kører i snevejr, skal du sørge for at tænde lygterne. Du kan ikke nøjes med kørelyset. Hvis sigtbarheden falder til under 100 m, skal du tænde tågelygten. Men husk at slukke igen, når sigtbarheden bliver bedre
  • Hvis der ikke er gruset, skal du ikke køre i sporet eller lige efter andre biler. Pakket sne er glattere end frisk sne

Relateret indhold

Repairman checking the tire tread.

Leder du efter en forhandler?